lørdag den 14. september 2013

Sonet #1

De fugle de flyver så højt i dag
at jorden knap sanser deres skygger
træernes rødder så dybt i jorden
at mine fødders rute ej røbes
vindenes sang i ord eller tone
holder evigt koncert for mit øre
sommerens marker og vinterens slør
er bøgerne uden omslag for mig
jeg ville ønske jeg en enkelt dag
kunne lukke min hjerne for verden
så ville jeg vide hvordan det er
at være blind, dum og døv som bladet
der hænger alene dag efter dag
og skriver sine digte gennem mig.

fredag den 6. september 2013

Sommer

Jeg så hende male
den sommer
nu ser jeg hende
i drømme
foran lærredet
hvor trækroner bliver til eksplosioner
og stjerner kan skære
på lærredet
hvor vi gik ture
ikke som mig og hende
ikke som elskere
men som to bønder
som mester og den spinkle læredreng
som en hejre og en hare
som vilde blomster tæt mellem fliserne
et par skårede kopper
et utal af kroppe
som græs
som et par faldende duer
hånd i hånd med himlen
mod jorden med åbne arme
hun malede min sommer.