søndag den 31. august 2014

Symfoniske katastrofer #1

Tekst:

SYMFONISKE KATASTROFER    I


Alene
jeg er altid alene
når jeg drømmer om englene
i de rustrøde rum
de sidder altid på min brystkasse
imens de graver i mine øjne
med skeer skåret i ben.
Når jeg tænker på de drømme
ved jeg kun
at min hånd vil ruste
før skeen deri [xkxnknkfæ].


torsdag den 28. august 2014

At findes til sidst

Det hele handler om at findes
for så mange som muligt
ja vi er alle vidner til sidst.

Hænder mod kroppe og kroppe mod hænder
de dage vi lever om kap med hinanden
det hele handler om at findes.

Jeg så en mand dø af tid
da klokken slog igen skrev han sig til sidst
ja vi er alle vidner til sidst.

Men linden gror og broen er nærmest uendelig
og sandet strækker sig længere væk end os
det hele handler om at findes.

Ja lad os mødes her hvor verden
ved mine fødder griber ud og gemmer sig
ja vi er alle vidner til sidst.

Det er at være i verden
det er ønsket om at dø i et nyt lys
det hele handler om at findes
ja vi er alle vidner til sidst.


fredag den 1. august 2014

Som en pause i verdens musik flygter jeg i en fuga

En sfære lyset dribler med
hele mit liv
har jeg følt mig som en
simpel
bevægelse.

En lyd luften danser til
ja
jeg må jo være
sådan et summende
støvkorn.

En gentagelse er aldrig det samme
som det der kom forinden
den sten er lagt!
 Her kommer en ny en ovenpå

den sten er lagt!
 H
er kommer en ny en ovenpå
sådan bygger jeg mit hus
i luften.
Diget der holder på tiden
sådan skal vi
huskes
og rives ned
af kommende storme.

Hele mit liv
en sfære lyset dribler med
ja
sådan et summende
støvkorn.

Simpel
bevægelse
sådan bygger jeg mit hus 
i luften
af kommende storme.