"Maiden voyage of the world":

Ding ding ding ding. Vandet stiger skibet synker hvem giver sidste omgang.

Jeg er så søsyg at jeg ikke ved hvor jeg står. Undskyld, hvor skal vi hen? Er det her verdens slaveskib eller menneskehedens jolle?

Er det for sent at lære at spille violin nu?

Hey undskyld fik i også lige en sms om at der stadig står en barnevogn på den sidste synlige mole?

Hvad gør man nu hvis man hverken tror på statistik man ikke selv har forfalsket eller kan svømme?

Jeg kan ikke andet her end at nyde musikken og kaste mig ud med spørgsmål om halsen.

Vil vi glemme hinandens ansigter når lyset går ud?

M.

Endeløst verdensflet

Enden gælder alle gader 

det lugter tændt nu 

hvor mange vintre skal vi endnu tåle 

som man sagde dengang far så snestorm 

historiers skarpe klang over land 

kortet knitrer og det lugter brændt nu.

Et under alt går under denne overgang 

hvorfor holde sig til en betydning når sproget dør omkring os

over os uden os

hviler det under

at undergang går over. 

Ydmyg

imens vi arbejder for at leve arbejder de for at overleve imens de arbejder for at overleve arbejder vi på at blive ved med at leve ydmygt og alene imens de lever for at arbejde for at leve lever vi for at leve imens de arbejder med at leve arbejder vi med at overleve uden at leve imens ydmyg? Imens vi ovelever uden hinanden dør verden ydmyg: Jeg er ydmyget af tilstedeværelsen af andre mennesker det ydmyger mig at der findes dyr i verden som ikke er i stand til at slå mig ihjel jeg er selv et dyr ydmyg blandt mennesker – mennesker alene og ydmygede blandt dyr. 

Til Heaney

https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-2015-09-17#!/22:37

MODERN MAN IN SIX WORDS:

Ulysses converted to a Cursor File

#Digtsamplingremix

Sidste suite

Intet menneske kan længere tro på at solen ikke kan slå ihjel
der er så meget vi ikke frygter længere
der findes en gammel bro i Skotland
15 meter over et vandløb
hvor hunde begår selvmord
der findes en blå planet
forvirret af lysår i universets nat
hvor mennesker opfører sig som hunde
hver aften går solen ned bag broer
fra væg til væg i det fugtige rum
ligger børnene der aldrig brokker sig
ryg mod ryg mod alt vi har glemt
husk at det altid var vores børns forældre
som slog verden ihjel
og vores forældres børn
som vendte puden om og sov videre
verden skrumper ind til kolde klumper
i maven på de sidste skove der
hiver efter vejret i ilden
jeg vil ikke ende i et betongrå jakkesæt
i en sal hvor Satan ved alt der er værd at vide om Powerpoint
hvad kan det være værd ikke længere at vide noget om verden?
Slæbende sko kradser over lærreder
hvad kan man stole på her?