Høvl

- Til hvem som helst

Jeg så min generations skarpeste hjerner
se på sig selv i årevis
med forelskede blikke og nøgne drømme
vi eftermensker aber der tør være sig selv
vi lever for øjne som linser
og ser os selv gennem øjne der ikke er vores
hvis vi bare kunne se os selv 20 gange på bussen
3 gange i huset og milliarder af gange i verden
vi skal ikke skinne som fjerne stjerner men
klinge som sange om os alle
man ændrer ikke verden ved at røre ved os
man rører ved verden og håber
vores ord kommer fra øjnene
en kort vej gennem kroppen vi aldrig kan kende
vi er en aluminiumsgeneration som i sin lethed består
men et metal der let ridses til uigenkendelighed
som den plade jeg ikke længere kan høre
i værelset som ikke længere er mit
men tilhører en tid hvor ting var vinyl
hvor vi kunne føle musikken i hver fortovssprække;
den lange gåtur hjem fra skole
hvor vi synger endnu i forventning.