En hyldest til alt det som ikke ligner noget, fordi det lever lystigt uden at prøve på det

Den skulptur

den kan jeg forstå

fordi den prøver på at være et træ

digte leder af natur efter læber

knopperne på blomsterne i vasen der

ligner små granater

saxofonens mund taler digtets sprog

fugle, instrumenter, mejsel, hammer, pensel og blyant

bygger et tårn op til himlen.

Det sker at verdens vinde

vågner i musik 

at de fugle
der flyver forbi tårnets vinduer

føler sig som fjer og intet andet:

Nøgne sangere under himlen

når verdener smelter sammen i sange

og vi

        vågner i musik

                             og taler sammen

                                                       til sidst.