 | |||||
Han hedder Rasmus, men det har aldrig betydet noget. Igennem tiden er han blevet kaldt alt fra Jørgen til Bedste. Denne fortælling går ikke længere tilbage end et par sekunder i en døende hjerne, men da Rasmus gik i 7. klasse gik en ting op for ham.
"Tankerne flyver stadig gennem hovedet på den døde, der tilsyneladende er bevidst i adskillige sekunder, efter at hjertet er gået i stå. I et nyt forsøg har neurologen Jimo Borjigin fra University of Michigan i USA målt hjerneaktiviteten hos rotter før og efter døden."
En morgen redte Rasmus sin seng, som han gør hver morgen og han tænkte over det at redde sin seng: At vide at man gør det fordi man ved, at man om aftenen skal ligge i den igen - at man skal sove igen. Det var i det øjeblik - eller måske imellem øjeblikke, det er ikke så vigtigt - at Rasmus forstod hvorfor hans morfar hvert år sår ærter ude i haven. Det er det samme som med sengen: Den tomme seng om morgenen er som den lille tørre ært i jorden først på året. Det vidste Rasmus også selvom han aldrig, på det tidspunkt, formulerede tanken. Kun billederne og den følte erkendelse af, at noget er det samme. Det der på kort sigt synes ubrugeligt, kan vise sig at være nogens første tanke, eller den sidste tanke i noget som ikke længere er nogen, men på kort sigt er ubrugeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar