Til ungdommen - og alle andre

Vi synger når vi ikke forstår
derfor er ingen begravet alene
derfor blev Grieg begravet i luften
i vores luft som stryger over stemmebånd
i sangen om os.

To
vi bliver født af to mennesker
ind i en verden
som vi lærer at se på med to øjne
de to sider af de to samme slag
en sag vi kan vende os fra eller imod
på en cirkelrund planet
hvor vi alle ender hvor vi begyndte
i kroppen
den krop som så sin sidste verden
da den slog øjnene op.

Se
hvilket
menneske
jeg ser min verden gennem hans ansigt
og stopper op.

at stoppe op
et øjeblik og tænke
gennem andre øjne
at verden aldrig stopper op
ikke et øjeblik.

Vi skal stadig
gå ind
i vores tid
og forstå den
som sange.

En slags fisketur

I
Kom udenfor en dag
så ser vi hvad vi kan fange
et øjeblik.

II
Der ude over vandet
sådan et lille tog
der krydser broen helt alene.


III
Gad vide om en fisk nogensinde er blevet kvalt i et fiskeben.

IV
Måske hænder det
at de trækker vejret dybt
og synger
under alt.


V
Alle de mennesker som tilfældigvis
befinder sig på stranden med et kamera
det øjeblik solen ikke tilfældigvis
går ned!

VI
Solnedgangen over havnebassinet
må hvert år få flere til at glemme håndbremsen.


VII
Det dybe saltspejl
hvor vi ser os måske
som i den der måne
den gang.

IIX
To verdener mødes over alt
og over alt hvor vi møder
vores verden
hvor vi møder
os


IX
At stå her i timer
og kigge ned i vandet
og vide at det da må være nogens drøm
at stå her og kigge ned
i nogens drøm.

X
En pulserende tanke
ved øens nordligste odde
til dem som må fare vild
i nat.


XI
Sov godt
Santiago.

Postkort fra en uvirkelig flodbred

Fire fortællinger ...

I








II








III








VI

Men skal vi ikke bare aftale at vi mødes i horisonten?

                                Dansen der ude er vi jo sammen om, ikke?
                                  

                               Kun der kan vi være i dag
                                    i nat.

En hyldest til alt det som ikke ligner noget, fordi det lever lystigt uden at prøve på det

Den skulptur

den kan jeg forstå

fordi den prøver på at være et træ

digte leder af natur efter læber

knopperne på blomsterne i vasen der

ligner små granater

saxofonens mund taler digtets sprog

fugle, instrumenter, mejsel, hammer, pensel og blyant

bygger et tårn op til himlen.

Det sker at verdens vinde

vågner i musik 

at de fugle
der flyver forbi tårnets vinduer

føler sig som fjer og intet andet:

Nøgne sangere under himlen

når verdener smelter sammen i sange

og vi

        vågner i musik

                             og taler sammen

                                                       til sidst.

Fortællingen om nogens sidste tanke

Han hedder Rasmus, men det har aldrig betydet noget. Igennem tiden er han blevet kaldt alt fra Jørgen til Bedste. Denne fortælling går ikke længere tilbage end et par sekunder i en døende hjerne, men da Rasmus gik i 7. klasse gik en ting op for ham. 

"Tankerne flyver stadig gennem hovedet på den døde, der tilsyneladende er bevidst i adskillige sekunder, efter at hjertet er gået i stå. I et nyt forsøg har neurologen Jimo Borjigin fra University of Michigan i USA målt hjerneaktiviteten hos rotter før og efter døden."

En morgen redte Rasmus sin seng, som han gør hver morgen og han tænkte over det at redde sin seng: At vide at man gør det fordi man ved, at man om aftenen skal ligge i den igen - at man skal sove igen. Det var i det øjeblik - eller måske imellem øjeblikke, det er ikke så vigtigt - at Rasmus forstod hvorfor hans morfar hvert år sår ærter ude i haven. Det er det samme som med sengen: Den tomme seng om morgenen er som den lille tørre ært i jorden først på året. Det vidste Rasmus også selvom han aldrig, på det tidspunkt, formulerede tanken. Kun billederne og den følte erkendelse af, at noget er det samme. Det der på kort sigt synes ubrugeligt, kan vise sig at være nogens første tanke, eller den sidste tanke i noget som ikke længere er nogen, men på kort sigt er ubrugeligt.