Darwins mareridt
Vi slider himlens lag og sidder fast
på jorden hvor enhver idé er spildt
som fisk i et akvarie uden ilt
fangers spejl er overfladers glas.
To tårne faldt i evighedens blik
to torne i mit øje skriger "tid!"
Og træt fiktion fra fjerne tiders strid
var alt der skrev den fremtid som vi fik.
Og de politiske papegøjer
ejer ingen af de ord de bruger
sprognedsmeltning forurener jorden.
verdens nat hvor bløde toner støjer
hvor vi mimer planter over mure
her vil mørket elske metaforen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar