Hvem gider vente når verden allerede er under os
har vi nogensinde haft brug for andet?
jeg får lyst til at skrive:
VI ER ALLE PHILIPPE PETIT.
Når vi får øje på to frugter jonglerer vi
når vi ser to tårne begynder vi at gå
men hvor kan verden gå hen nu?
Vi er alle smukke knuder
over verden endnu
hvor er linen lang i dag
først tilsidst
forstår jeg om linjen slår til.
Jeg ved ikke altid om jeg tør se
alle de mennesker gå rundt hver dag
det er også en dans med døden
at placere vægten af et menneske
her i verden
på en fod
med den anden
i himlen.
Først til sidst
ved jeg om linjen slår til.
Hej Mads René
SvarSletFedt skrevet, jeg synes virkeligt at du skriver inspirerende.