søndag den 12. februar 2012

.

Se hvilket menneske
der skubbes frem af sin skygge
når solen står op
ham der hviler under broer
og bag beskidte ruder
se ham
der bliver hos mig når verden går i seng
genkend hans øjne
og vindråberne i hans skæg
’hvad kan den?’
spørger barnet sin døende far
der ikke husker hvad han har givet.

Hils ham fra mig hvis du ser ham i en drøm
jeg ved hvordan det ser ud
jeg ved hvordan du ser ud
jeg ved hvordan vi ser ud
jeg ved hvordan jeg ser.

lørdag den 4. februar 2012

Verden efter dobbelt solnedgang

Chrenkovblå drikkevand på dåse
bodybuildermåne
blævrer med musklerne
bunder
solen under bordet
den anden lige under horisonten
ny leg: træerne går og hænger
må jeg ikke låne din vejrtrækning?
min næse-
bjørn
er stoppet
med at eksistere
blinde dyrebørn kryber frem
på alt for mange ben
en bjørn
en spasserbjørn
en spasserbjørn med børn
en spasserbjørn med bjørnebørn
en spasserbjørn med spasserbjørnebørn
og en ugle der vender forkert
en strandløber plukker alle fjerene af sig
og bader
nøgen i et fuglebad
fyldt op med løbesod
en solsort der virkelig hader solen
svæver lykkeligt rundt i askeskyer
en elg med et glimt i øjet:
en anden elg med ild i
maver eksploderer rundt omkring
en hveps bliver uvenner med en fisk
De sidste
af de genetisk forbedrede aber
sidder alene tilbage i stenhuler
og spiser ting igennem sugerør
imens de en sidste gang
forsøger at stille et spørgsmål men
man kan ikke høre andet end
en raslen
skyggen af en nerveimpuls
preller af mod klippevægen
udenfor
på den anden side
smiler en bæver med træsplinter i tænderne
og ikke så meget andet imellem ørene.