Verden efter dobbelt solnedgang

Chrenkovblå drikkevand på dåse
bodybuildermåne
blævrer med musklerne
bunder
solen under bordet
den anden lige under horisonten
ny leg: træerne går og hænger
må jeg ikke låne din vejrtrækning?
min næse-
bjørn
er stoppet
med at eksistere
blinde dyrebørn kryber frem
på alt for mange ben
en bjørn
en spasserbjørn
en spasserbjørn med børn
en spasserbjørn med bjørnebørn
en spasserbjørn med spasserbjørnebørn
og en ugle der vender forkert
en strandløber plukker alle fjerene af sig
og bader
nøgen i et fuglebad
fyldt op med løbesod
en solsort der virkelig hader solen
svæver lykkeligt rundt i askeskyer
en elg med et glimt i øjet:
en anden elg med ild i
maver eksploderer rundt omkring
en hveps bliver uvenner med en fisk
De sidste
af de genetisk forbedrede aber
sidder alene tilbage i stenhuler
og spiser ting igennem sugerør
imens de en sidste gang
forsøger at stille et spørgsmål men
man kan ikke høre andet end
en raslen
skyggen af en nerveimpuls
preller af mod klippevægen
udenfor
på den anden side
smiler en bæver med træsplinter i tænderne
og ikke så meget andet imellem ørene.

Et digt®

Et digt er et puslespil
egnet for alle væsener
fra -1 år og opefter
da jeg blev tyve
slugte jeg alle brikkerne og blev kvalt
men det må man godt
det står der ingenting om
på pakken.

................................................................................................

I guldrammen
sker der ingenting
derfor
malede jeg vægen omkring den i går
rammen omkring vægen
er den der mangler
omkring universet.

Jeg er mig selv:
midt i mig
midt i rummet
midt i huset
midt på dagen
midt i juni
midt i det der sker omkring mig
ikke midt i mit liv
måske midt i jordens levetid
midt i en tanke
der blev til et digt
midt i min notesbog
i udkanten af mælkevejen
på et billede der er blevet malet
midt i en guldramme.

Camouflage

En hvid hermelin
tror at den gemmer sig
i en vinter uden snevejr.


Ræven
går altid på jagt
ved solopgang.


Nogle gange når det blæser
vælter alt omkring mig
så lukker jeg øjnene
når det bliver dag.

...Støv...

1
Vinter foran kaminen
han kradser i hovedbunden
med den sløve blyant
forsøger et øjeblik
at løsne støvet
der har sat sig fast
imellem ham og verden.

2
Om efteråret
støver det ikke meget
derfor så han en western
i aften
inden han gik i seng.

3
Det var i foråret han snittede deres navne
ind i dørkarmen ved soveværelset
lidt tidligere den dag
fandt han ud af at hun var allergisk over for roser
han er ikke allergiker
både ham og hans krop holder af blomster
når de i foråret med deres støv
drager bierne imod sig.

4
Han synes at det er kedeligt at køre alene på lange grusveje om sommeren
der sker ikke meget
man kan ikke køre ret hurtigt
lyden af grus under gummidæk
stenslag under bilen
og ikke så meget andet
men i støvskyen
bag ham
er ingen sekunder ens.

.................................

.........