At huske i blæk (Projekt med BGK eleverne Nikolaj Kjær Katballe og Sabine Piletti.)

At huske i blæk (Projekt med BGK eleverne Nikolaj Kjær Katballe og Sabine Piletti.)

Walisisk sang

Slå strengene an og forsvind som lyd fra rummet
Jeg kan ikke sige farvel som lyset
svæv, svæv i tanken før du flyver.

Jeg lukker ikke lågen før hundene kan nå mig; jeg
slår øjnene op og solsorte dækker jorden; jeg
slår strengene an og forsvinder som lyd fra rummet.

De tørster de gamle men danser i tørke
med én fod på bredden skal man vende sig til vandet
svæv, svæv i tanken før du flyver.

Vi husker og ønsker som man takker for straf
lån mig dine fjer når benene svigter
slå strengene an og forsvind som lyd fra rummet.

Vi ønsker at huske i mørke
visse ord lyser skarpt i luften
svæv, svæv i tanken før du flyver.

Jeg skal bringe dig din harpe før du går til ro
jeg vil huske lyden og der ved din side høre dig
slå strengene an og forsvinde som lyd fra rummet
svæv, svæv i tanken før du flyver.

Bel canto

I

En dag vendte falkonerens fugle ikke tilbage.

Glædespigerne
blev i deres klæder
glemte at være glade.

Digteren
mistede evnen til at fløjte.

Maleren
tørrede penslen af i lærredet
og udstillede stolt en plettet klud.

Smeden trådte et søm op i foden
så skoen sad fast.

Tjeneren greb viskestykket
før flasken ramte jorden.

Skulptøren
stod stille i parken hele dagen.

Tømreren bankede blomster i
og gartneren så sømmene spire.

Bokseren spiste tomatsuppe med blodtud
skålen virkede uudtømmelig.

Bedemanden
byggede sin hoveddør af kistetræ
og glemte helt håndtaget.

Færgemanden var tørstig
stjal en mønt
fra en død mands mund.

Kusken
måtte spørge hesten om vej
og endte med at påkøre et æbletræ.

Fyrpasseren var fortvivlet fordi en grå stær
havde stjålet hans opiumspibe
apotekeren stak ham i øjet med en ildrager
da han forsøgte at købe sig en ny.



II

I kirketårnet var der kammermusik
præsten bød på vin
og hamrede hovedet ind i klokken.

Gulvet under dirigenten
knirkede på to-slaget
i hver takt.

Før koncerten
havde cellisten
gnedet buen mod et grantræ.

Violinistens vejrtrækning
var øredøvende.

Tubaisten glemte at trække vejret
mørket strøg ned over hans noder.

Paukisten nynnede en anden melodi
og slog hul i skindet.

Oboisten tog en dyb indånding
og dykkede ned i tredje sats
hvor hun flød med
og senere sank mod bunden af nodearket.






III

Når vinden var i den rigtige retning
kunne koncertens toner anes af pelsede ører i skoven uden for byen
hvor ingen rigtigt tænkte videre over dét billede.

Et rådyr løb ind i en ræv
ingen forsøgte at undskylde
men begge glemte de hvor de var på vej hen.

Myrer mistede overblikket over skovbunden
først fór én vild så to så tre så tusinde
de gik mod sten og skar sig på skarpe blade.

Et jordegern himlede med øjnene
og faldt i et hul.

Uglen på grenen over søen havde svært ved at forstå
hvorfor træet vendte forkert.



IV

På byens kirkegård ringer en lille klokke
den overdøves af lyden af en harpe
der tabes ned af en vindeltrappe
en dag og en koncert er forbi.

Til sidst kom tågen over byen
hvor flere falke fløj i blinde.

Japansk humor

Ha ha ha ha ha
ha ha ha ha haha ha
ha ha ha ha ha!

..,streg ... Mig

Det jeg har skrevet
               siden jeg lærte at være
                               hænger fast på en tråd
                                                  som hoveder i et nodesystem
                                                                  eller i mit hovede
                                                                                              i et system af sang
                                                                                                            og klingende tegn.

...............