Epifani

Hvis du mener det var uden
betydning da jeg smed en granat-
æblekerne i havet kan du umuligt
have set mig gå derfra igen.

Symfoniske katastrofer # 3,4 og 5

Symfoniske katastrofer #3
Øjeblikke af silende støj
ved siden af livet
ved siden af store maskiner.

Symfoniske katastrofer #4

Fragmentcement
bygger broer mellem
intet
og intet
her kan det gå over det hele.






Symfoniske katastrofer #5

Vi kom uden et navn
ensomme magneter
på vej ud af os selv
fra starten
og nu
symfoniske katastrofer
lyspletter mellem lyspletter
mellem lyspletter
over alt
i et
med et
men uden et navn.

Symfoniske katastrofer #2

Vi skaber os

Vi kaster vores store mors knogler
efter hende

vi skaber os

vi æder vores verden
og brækker os raden rundt

vi skaber os

det modsatte af at skabe
er vækst
vi kan ikke skabe i en verden
der vokser hurtigere end os

voksende vægge omkring
voksende vægge
omkring voksende
vægge omkring voksende
vægge omkring varm luft
vægge og os

så lad os skabe
os.

Symfoniske katastrofer #1

Tekst:

SYMFONISKE KATASTROFER    I


Alene
jeg er altid alene
når jeg drømmer om englene
i de rustrøde rum
de sidder altid på min brystkasse
imens de graver i mine øjne
med skeer skåret i ben.
Når jeg tænker på de drømme
ved jeg kun
at min hånd vil ruste
før skeen deri [xkxnknkfæ].

At findes til sidst

Det hele handler om at findes

for så mange som muligt

ja vi er alle vidner til sidst.

Hænder mod kroppe og kroppe mod hænder
de dage vi lever om kap med hinanden
det hele handler om at findes.

Jeg så en mand dø af tid
da klokken slog igen skrev han sig til sidst
ja vi er alle vidner til sidst.

Men linden gror og broen er nærmest uendelig
og sandet strækker sig længere væk end os
det hele handler om at findes.

Ja lad os mødes her hvor verden
ved mine fødder griber ud og gemmer sig
ja vi er alle vidner til sidst.

Det er at være i verden
det er ønsket om at dø i et nyt lys
det hele handler om at findes
ja vi er alle vidner til sidst.

K o m p o s i t i o n

Som en pause i verdens musik flygter jeg i en fuga

En sfære lyset dribler med
hele mit liv
har jeg følt mig som en
simpel
bevægelse.

En lyd luften danser til
ja
jeg må jo være
sådan et summende
støvkorn.

En gentagelse er aldrig det samme

som det der kom forinden
den sten er lagt!
 Her kommer en ny en ovenpå
den sten er lagt!
 Her kommer en ny en ovenpå
sådan bygger jeg mit hus
i luften.

Diget der holder på tiden
sådan skal vi
huskes
og rives ned
af kommende storme.

Hele mit liv

en sfære lyset dribler med

ja

sådan et summende

støvkorn.

Simpel
bevægelse

sådan bygger jeg mit hus 

i luften

af kommende storme.