mandag den 26. januar 2015

Fragment af en dag

- til dig Mathias hvis til nogen.


Jeg dør når jeg læser om folkemord. Vi dør når jeg læser om folkemord. Mennesket dør med mig og jeg dør med mennesket. Jeg brænder hver morgen når jeg læser om verden. Og hver aften voldtages vi foran skærmen. Foran os foran skærmen mellem blikke smelter verden. På dødens kappe står der made in America, made in Germany, made in Japan, made on earth made in heaven. Døden det er mig. Hvor jeg er, er jeg ikke. Alene. Denne død bliver  min og verdens en dag. Derfor er jeg mest ligeglad. Mest derfor er jeg ligeglad. Vi er allerede lidt døde. Ved du godt det? det gælder også verden. Men verden minder os da om at have det godt. Især når den er allermest døende. Åh verden du forstår så godt at skrige på mit sprog. Åh sprog du gør verden forståelig. Åh verden du betyder jo ingenting. Åh. Verdens vande syndens tårer sødest smager regnen her når solen sveder. Her. Verden er dit redskab mennesket dit mål. Kroppen har det med at være en losseplads i dag. Selv lossepladsen er verdens krop. Vi fylder os med verdens affald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar