torsdag den 19. februar 2015
Min første publicerede digtsamling (sort of)
http://poetrywillbemadebyall.ch/wp-content/uploads/2014/11/102-Jenson-Inspirationer.pdf
søndag den 1. februar 2015
Transit
Som mig er himlen også på vej
der ovre står toget jeg kørte med i morges
nogen har tegnet et hjerte i støvet på siden
og nu står jeg også i regnen og venter
dagens sidste tog
vil jeg tage i et digt som dette
though i sang in my chains like the sea.
mandag den 26. januar 2015
Fragment af en dag
- til dig Mathias hvis til nogen.
Jeg dør når jeg læser om folkemord. Vi dør når jeg læser om folkemord. Mennesket dør med mig og jeg dør med mennesket. Jeg brænder hver morgen når jeg læser om verden. Og hver aften voldtages vi foran skærmen. Foran os foran skærmen mellem blikke smelter verden. På dødens kappe står der made in America, made in Germany, made in Japan, made on earth made in heaven. Døden det er mig. Hvor jeg er, er jeg ikke. Alene. Denne død bliver min og verdens en dag. Derfor er jeg mest ligeglad. Mest derfor er jeg ligeglad. Vi er allerede lidt døde. Ved du godt det? det gælder også verden. Men verden minder os da om at have det godt. Især når den er allermest døende. Åh verden du forstår så godt at skrige på mit sprog. Åh sprog du gør verden forståelig. Åh verden du betyder jo ingenting. Åh. Verdens vande syndens tårer sødest smager regnen her når solen sveder. Her. Verden er dit redskab mennesket dit mål. Kroppen har det med at være en losseplads i dag. Selv lossepladsen er verdens krop. Vi fylder os med verdens affald.
Jeg dør når jeg læser om folkemord. Vi dør når jeg læser om folkemord. Mennesket dør med mig og jeg dør med mennesket. Jeg brænder hver morgen når jeg læser om verden. Og hver aften voldtages vi foran skærmen. Foran os foran skærmen mellem blikke smelter verden. På dødens kappe står der made in America, made in Germany, made in Japan, made on earth made in heaven. Døden det er mig. Hvor jeg er, er jeg ikke. Alene. Denne død bliver min og verdens en dag. Derfor er jeg mest ligeglad. Mest derfor er jeg ligeglad. Vi er allerede lidt døde. Ved du godt det? det gælder også verden. Men verden minder os da om at have det godt. Især når den er allermest døende. Åh verden du forstår så godt at skrige på mit sprog. Åh sprog du gør verden forståelig. Åh verden du betyder jo ingenting. Åh. Verdens vande syndens tårer sødest smager regnen her når solen sveder. Her. Verden er dit redskab mennesket dit mål. Kroppen har det med at være en losseplads i dag. Selv lossepladsen er verdens krop. Vi fylder os med verdens affald.
torsdag den 22. januar 2015
Søvnen min harddisk
Vores verden som ikke er fast
de siger det sidder i tøjet
som røg
lad os kort
slutte os sammen
du skal betragte den her lygte som et møl
lykken
synets selvbedrag
vent sov ikke her!
Døden slukker ikke sig selv.
Jeg har klippet ledningen helt over på nær en lille kobbertråd, der skal vi altid have hinanden
på skærmen på skærmen
på skærmen
i nat.
Farvel til et liv uden fejlglimt
her er 1'er og 0'er
kys mellem de døde
så lad os kortslutte os sammen.

tirsdag den 13. januar 2015
forespørgsel for gentagelser til antologi
Med gentagelser kan man nogle gange sige noget nyt ved at sige det samme igen.
- jeg har besluttet mig for at lave en antologi over sigende, insisterende og ørehængende gentagelser fra litteraturen, musikken og andre steder i kunstens verden. Det bliver et langvarigt projekt som jeg vil arbejde på når jeg har tid - en slags hobby.
Nogle forslag til gentagelser som burde komme med i en sådan antologi? Kh. Mads.
Ps. The horror, the horror
Samson samson
The moment you know, you know, you know.
Rose is a rose is a rose is a rose
The trunks of the trees too where dusty and the leaves fell early that year and we saw the troops marching along the road and the dust rising and leaves, stirred by the breeze, falling and the soldiers marching and afterward the road bare and white except for the leaves.
Number nine number nine.
Come out and see. Come out and see. Come out and see.
https://m.youtube.com/watch?v=g0WVh1D0N50
Samson samson
The moment you know, you know, you know.
Rose is a rose is a rose is a rose
The trunks of the trees too where dusty and the leaves fell early that year and we saw the troops marching along the road and the dust rising and leaves, stirred by the breeze, falling and the soldiers marching and afterward the road bare and white except for the leaves.
Number nine number nine.
Come out and see. Come out and see. Come out and see.
https://m.youtube.com/watch?v=g0WVh1D0N50
tirsdag den 9. december 2014
Det står og falder med os
ud af historien vokser vores undergang som en tumor
ud af os vokser historien som en legemsdel
digtets symbolskov falder med alle
alle de træer de er en sørgedragt
en blykåbe belagt med bladguld
du ved det
skovbunden flyder med dødsmasker
digterne lusker rundt og prøver på
rævens symbolsol gemt i tidlig jagt
bagved farven forsvinder jeg også i hvidt
en bunke knogler ved en rævegrav
billedet fra nogens barndom
på bogens sidste side
bag den et ansigt som skoven skærmer lidt endnu
en bunke bøger ved mit hovedgærde
skovbunden flyder med os
Abonner på:
Opslag (Atom)