lørdag den 14. september 2013

Sonet #1

De fugle de flyver så højt i dag
at jorden knap sanser deres skygger
træernes rødder så dybt i jorden
at mine fødders rute ej røbes
vindenes sang i ord eller tone
holder evigt koncert for mit øre
sommerens marker og vinterens slør
er bøgerne uden omslag for mig
jeg ville ønske jeg en enkelt dag
kunne lukke min hjerne for verden
så ville jeg vide hvordan det er
at være blind, dum og døv som bladet
der hænger alene dag efter dag
og skriver sine digte gennem mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar