Går gennem skoven i mine tanker
hun bærer på noget smukt og forladt
vores verden hvor børn græder fordi
børn græder og lyset flimrer forbi
i verden de tabte som de fleste
jeg vil ikke skrive at det hele
er et tog, for havet flimrede først
Ikaros, Morti, Shelley, Byron, Keats
og selv Phaethon; faldt ikke men blev tabt
som børn af mødrene her i skoven
hvor livet begyndte i et øje.
I sange på jorden ser jeg dem nu
ordet; døden på jorden i sange
og nu døde på jorden i sange.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar