lørdag den 21. juni 2014

En hyldest til alt det som ikke ligner noget, fordi det lever lystigt uden at prøve på det

Den skulptur
den kan jeg forstå
fordi den prøver på at være et træ
digte leder af natur efter læber
knopperne på blomsterne i vasen der
ligner små granater
saxofonens mund taler digtets sprog
fugle, instrumenter, mejsel, hammer, pensel og blyant
bygger et tårn op til himlen.

Det sker at verdens vinde
vågner i musik 
at de fugle
der flyver forbi tårnets vinduer
føler sig som fjer og intet andet:
Nøgne sangere under himlen
når verdener smelter sammen i sange
og vi
        vågner i musik
                             og taler sammen
                                                       til sidst.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar