Lyden af regn
en moders stemme
tilbage til ægget hver aften
lyder som naturens uoprettelige brister
regnen tilbage til mig
at læse en bog måske
fordi man holder af at være der
hvor vi var en gang
og altid vil være alene
som en duft det aldrig vil nytte at nævne.
- Undskyld. Jeg troede du var en anden.
- Det ved jeg ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar