sonet #3

Der er dage hvor jeg vandre der selv
i dybe skove de sene timer
hvis du høre en kalden der inde
skal du først være bange når du ser
hvorfra i mørket ordene kommer
og det sidste man gør er at løbe
i skovbund kan kun dyrene stå fast
sidste nat drømte jeg om en hare
som endte livet på ulves tænder
dens sidste seng blev løv og skovens muld
da jeg vågnede fra drømmen igen

så jeg på harer som var de mig selv
hvis du smiler når ulvene bider
slår de ikke ihjel med det samme.

Sonet #2

Går gennem skoven i mine tanker
hun bærer på noget smukt og forladt
vores verden hvor børn græder fordi
børn græder og lyset flimrer forbi
i verden de tabte som de fleste
jeg vil ikke skrive at det hele
er et tog, for havet flimrede først
Ikaros, Morti, Shelley, Byron, Keats
og selv Phaethon; faldt ikke men blev tabt
som børn af mødrene her i skoven
hvor livet begyndte i et øje.

I sange på jorden ser jeg dem nu
ordet; døden på jorden i sange
og nu døde på jorden i sange.

Sonet #1

De fugle de flyver så højt i dag
at jorden knap sanser deres skygger
træernes rødder så dybt i jorden
at mine fødders rute ej røbes
vindenes sang i ord eller tone
holder evigt koncert for mit øre
sommerens marker og vinterens slør
er bøgerne uden omslag for mig
jeg ville ønske jeg en enkelt dag
kunne lukke min hjerne for verden
så ville jeg vide hvordan det er
at være blind, dum og døv som bladet
der hænger alene dag efter dag
og skriver sine digte gennem mig.

Sommer

Jeg så hende male
den sommer
nu ser jeg hende
i drømme
foran lærredet
hvor trækroner bliver til eksplosioner
og stjerner kan skære
på lærredet
hvor vi gik ture
ikke som mig og hende
ikke som elskere
men som to bønder
som mester og den spinkle læredreng
som en hejre og en hare
som vilde blomster tæt mellem fliserne
et par skårede kopper
et utal af kroppe
som græs
som et par faldende duer
hånd i hånd med himlen
mod jorden med åbne arme
hun malede min sommer.

den gyldne time

En bedende fisker talte til mig i toner
den gyldne time
sagde han
hvor solen anstrenger sig for at gå ned
sorte flokke af træblæsere over bølgerne
et øjeblik
og svalerne bliver til flagermus
himlens vagtskifte
vinden er i ansigtet nu mere end før
nu kommer fiskene ind til bredden
kanten af verden hvor vores liv begyndte
og deres stadig slutter
og fiskeren beder
med vand op til knæene er han verden
han sagde til mig
at han ser på livet som en feberdrøm
og døden
den sorteste fugl i flokken
han fisker tæt ved sivene i aften
himlen bliver mørkere
og vandet koldere
ingen ved hvor han er om vinteren
nu er han her
og i nat vil han igen drømme
om løverne på stranden.

At huske i blæk (Projekt med BGK eleverne Nikolaj Kjær Katballe og Sabine Piletti.)

At huske i blæk (Projekt med BGK eleverne Nikolaj Kjær Katballe og Sabine Piletti.)